Af Keld Rasmussen, Hvidovre

Winston Churchill skal engang have sagt, at han kun troede på de statistikker, han selv havde været med til at forfalske. Når det kommer an på nationaløkonomi - herunder penge-, finans- og skattepolitik - er der alskens gode grunde til at huske på den alvor og det gode råd, der ligger i frimanden Churchills ramsaltede spøg:

Hvis folk vil være hamre i stedet for ambolte, gør de klogt i at stole på sig selv, bruge almin- delig sund fornuft og dømmekraft, tænke selv og ikke fæste lid til hvad som helst - heller ikke når såkaldte eksperter pakker håndgribelige forhold ind i uhåndgribelige, knudrede og vidtløftige fagbegreber.

Men ikke mindst i Danmark anser godtfolk statslig gældsætning, valutakurs- justeringer og skattepolitiske kunstgreb og andre statslige, økonomiske tiltag for at være svære størrelser med mangeartede og sære iboende følger. Svære at overskue, gennemskue og forudberegne – det er vist slet ingen syssel for almindelige dødelige ...Officielle prognoser og forudsigelser knyttende sig den virkelighed, som begreberne og modeller dækker over, er man efterhånden også gået helt væk fra, måske af gode grunde.

Men skulle mon virkeligheden - sandheden - alligevel være en anden? Er det, folk tror på, sandheden? Og bliver noget til sandhed, fordi mange tror på det?

Økonomen Ebbe Vig fremlægger en meget usædvanlig, men især vægtig og omhyggelig begrundelse for et højlydt NEJ som svar på spørgsmålet. Det gør han som privatudgiver af en bog med den underfundige titel "Sandheden er det hvad folk tror på (?)" – afprøv selv mulighederne for at sætte komma, med og uden spørgsmålstegn, og at lægge trykket forskelligt, når sætningen udtales.

I 13 velfortalte kapitler fordelt på 330 A4-sider gennemgår Ebbe Vig det seneste århundre- des økonomiske udvikling i USA og Europa med hovedvægten lagt på efterkrigstidens pengepolitik, der anskues både nationalt og internationalt. Undervejs indflettes mange eksempler, regnestykker og sjældne godbidder af både historisk og filosofisk art.

Guldkornene stammer ikke fra de "rigtige" og "korrekte" historiebøger, men Ebbe Vig har sine kildehenvisninger i orden: Læseren får både brugervenlige fodnoter og henvisninger til mere læsestof, men i tråd med forfatterens gode fortællerevner siges det meste ligeud i selve teksten.

Ebbe Vig læste for et par år siden den første udgave af manuskriptet op i det århusianske lokalradioprogram Saxen over ni timelange udsendelser. Den underholdende, causerende form er fastholdt i nyeste udgave af det læservenlige manuskript, som henvender sig til enhver. Den, der hellere lytter end selv læser, anbefales da varmt at anskaffe de ni kassettebånd, som Saxen-programmet er samlet på, direkte hos forfatteren - hvis radiostemme ikke står tilbage for hans gode pen.

Læseren kan således - både på lydbånd og papir - møde kendte skikkelser og sammenhænge i overraskende uvant belysning, der ikke sjældent er ganske bengalsk. Læseren møder den balstyrisk ubestikkelige danske økonomiprofessor L. V. Birck. Også en John Maynard Keynes, der slet ikke altid var helt så genial, som hans fortalere skildrer ham. I pap udskæres det også, hvor Karl Marx og Friedrich Engels fik deres ideer fra. Der kastes strejflys på sære forbindelser mellem lederne i Ruslands bolsjevikiske revolution og magtfulde kredse i USA. Der kan også læses tankevækkende vidnesbyrd om, at Franklin D. Roosevelt og Josef Stalin stod hinanden langt nærmere, end der tvanligt berettes. Og ganske andet og meget mere ...

Sammenfattende tager Ebbe Vig nationaløkonomernes parnas ved vingebenet på samme måde, som den lille dreng hos H. C. Andersen reagerede på kejserens nye klæder. Stille, roligt og på et klart og ukunstlet dansk godtgør forfatteren, hvordan en akademisk elite på tværs af landegrænser fører en formummet kamp for politisk magt gennem offentlige embeder i tæt parløb med magtfulde bank- og finans- kredse.

Jævnsides med alskens ideologisk kampagnemageri indgår ikke mindst den "heksekunst", som nationaløkonomer ifølge forfatteren betjener sig af: Ved at påtvinge almindelige mennesker et kunstlet og uhåndterligt begrebsapparat, afskæres folk fra at forstå grundlæggende økonomiske sammenhænge, som de ellers sagtens kunne begribe. Nationaløkonomien kan derfor holdes tæt ind til kroppen af lærde "eksperter", politikere og bureaukrater, der med fagsproget i deres magt anstiller den som utilgængelig videnskab for de uindviede. Hermed gøres økonomhåndværket til et politisk kampmiddel.

Målet for den fremvoksende herskerklasses ideologiske tæppebombning - og i sidste ende måske kampens tabere - er det selvstændige enkelte menneske, familien og den suveræne og uafhængige nationalstat. Og Danmark er ingen undtagelse. Det er forfatterens anliggende at advare mod denne udvikling samt at få den vendt ved at give folk mod til at tænke selv. Ebbe Vigs bog er derfor en meget politisk bog - men den går langt hinsides, og står langt over, partipolitik.

Det hører med i billedet, at forfatteren har prøvet lidt af hvert og har haft stoffet, han skriver om, tæt inde på livet. 12 år som underviser på handelshøjskolerne i København og Århus, udgivelse af lærebøger i driftsøkonomi og 5½ års arbejde i centraladministrationen har givet Ebbe Vig en betydelig indsigt i - og væmmelse ved - det system, han lærte at kende indefra, hvorfor han måtte gå sin vej. Forfatteren er i dag selverhvervende rådgiver i edb-mæssige og økonomiske forhold. Ved siden af formidler han læsestof, lydbånd, informationer - og forbin- delser mellem selvstændigt tænkende mennesker, der vil bevare et frit og uafhængigt Danmark for danskerne, vil være fri hamre og ikke være ufri ambolte.