Information om Danmark

www.united-bluff.com, Internet 12-12-1999,

e-post-adresse: [email protected]

Jyllandsposten 10. september 1999

Uddrag:

(Internet-fil: http://www.united-bluff.com/ok.html)

30 procent af gruppen på langvarig kontanthjælp er indvandrere. Mens danskerne i stort tal kommer i arbejde, havner flere indvandrere på bistand. Kommunerne må udvikle mere målrettede tilbud, siger socialminister Karen Jespersen.

Jo længere folk er på bistand, desto større andel er indvandrere.

Det fremgår af nye beregninger, som Danmarks Statistik har foretaget for Socialministeriet. Karen Jespersen ser tallene som et produkt af 'mange års forsømmelser', hvor politikerne blot lod folk i bistandssystemet passe sig selv:

'Kommunerne må tage den tunge gruppe af kontanthjælps-modtagere alvorligt – ellers udvikler det sig til en skamplet på vores samfund. Det er afgørende, at man tager fat om dem, stiller krav og kommer med tilbud, der er bedre tilpasset til denne gruppe', siger socialministeren.

'Mange steder er indvandrerne kommet bagerst i køen ved tilbud om aktivering, fordi det er svært. Måske har der også været misforstået solidaritet - man syntes at det var synd, gav dem en check og lod dem passe sig selv'.

'Arbejdsgiverne er også nødt til tage deres sociale ansvar alvorligt. Det er disse indvandreres børn, der vokser op med risiko for at blive gadebander. Løsningen på de aktuelle problemer er nok så meget, at folk kommer i arbejde og kan forsørge sig selv', fastslår socialministeren.

Tallene taler da også deres tydelige sprog. Indvandrerne udgør 17 procent af dem, der har været på kontanthjælp under et år. 26 procent af dem på bistand i 1-2 år. Og hele 30 procent blandt dem på kontanthjælp over 2 år.

To procent af indvandrerne kommer fra EU og Norden og yderligere to procent fra Østeuropa. Men langt de fleste er fra såkaldte 'mindre udviklede lande'.

Anden-generations-indvandrere tæller ikke med, da de er født i Danmark og dermed regnes som 'danskere'.

* * *

Undervisningslektion i national immigrations-økonomi

I ovenstående uddrag af artikel vil vi især hæfte os ved følgende oplysning:

Kan denne oplysning forklares nøjere?

Hvis ikke 1 og/eller 2 var gældende, så ville de 6 pct. af dem, der bor i Danmark ligeledes have 6 pct. af samtlige bistandsklienter. Vi kan også sige, at disse 6 pct. er modtagere af langvarig bistandshjælp, som om de udgjorde 30 pct. af indbyggerne.

I 1993 tegnedes tilsvarende billede af forholdene i Århus:

Oplysninger om fremmedbelastningen på enkelte felter kan f.eks. hentes i Socialministeriet. En under-søgelse her viser således, at 87% af flygtningene bliver varige bistandsklienter, og blandt de resterende 13% er mange under uddannelse eller modtager anden form for støtte. En opgørelse fra Århus viser også, at udgifterne til flygtninge på kontanthjælp er fordoblet på fem år og i 1993 udgør 19% af den samlede kontanthjælpsudbetaling (se Ugebrev Mandag Morgen nr. 4/1993).

Oplysningerne her er af en anden type, idet der ikke ses på andelen af fremmedgruppen, der modtager bistandshjælp. Der ses derimod på andelen af de samlede udbetalinger.

Omkring samme tidspunkt oplyste medierne netop, at de 6 pct., som de fremmede dengang udgjorde (officielt) af indbyggertallet i Århus, hævede 30 pct. af bistandshjælpen. Men bemærk, at denne pro-blemstilling ikke nødvendigvis er den samme som den nævnte i ovenstående artikel i uddrag.

Havde det været denne oplysning, som socialministeren nu havde givet om forholdene i landet som helhed, skulle et muligt forklaringselement mere have været inddraget:

Ser vi nu på forklaringerne 1, 2 og 3, og samtidig landets samlede offentlige udgifter, så er det muligt skønsmæssigt at tegne et billede af fremmedbelastningen. (De ansvarlige kunne også have brugt person-nummeret, men det vil de ikke.) Her skal det huskes, at udgifterne ikke bare drejer sig om udbetalinger, men også om service og dermed funtionærudgifterne m.v. Vi er så heldige, at der netop findes en op-gørelse af nationens samlede offentlige udgifter – uden hensyntagen til de forskellige refusions-ordninger, d.v.s. ordninger, der går ud på, at staten og eller andre kommuner helt eller delvis dækker kommunens udgifter ind.

Vi skal have fat i det offentliges funktionelle udgiftsfordeling.

Det skal understreges, at de omtalte 6% indvandrere, som socialministeren omtaler pr. 1999, ikke stemmer med IoD's korrigerede opgørelser af indvandrerantallet i Danmark. Procentandelen er snarere 10% eller mere, når de naturaliserede og deres børn medregnes korrekt. Det er heller ikke lykkedes i artiklen at redegøre korrekt for, hvorledes en dansker defineres efter Grundlovens bestemmelser.

Andelen af fremmede i Danmark er ikke under 10 pct., muligvis en endnu større andel af indbyg-gertallet.

Du kommer tilbage ved at lukke den, når du har læst.

Du kommer tilbage ved at trykke på tilbage, når du har læst færdig.

Ved beregning af fremmedbelastningen skal der ikke alene opregnes de direkte henførbare omkostnin-ger, d.v.s. omkostninger som målgruppen helt separat giver anledning til. De fremmede belaster alle poster med enkelte undtagelser. Det er særomkostningerne, d.v.s. de omkostninger, der ikke ville være på kommunens og statens budget, såfremt de fremmede ikke var her. Tidligere har man kunnet bereg-ne, hvor meget studenter, de ældre og børnene giver anledning til af kommunaludgifter i f.eks. Århus Kommune. På landsplan har man også brugt tyngde-budgetter i sygehusvæsenet. For områderne, hvor udgifterne ikke direkte kan udskilles, bruges målgruppeandelen, behandlings-/ressource-/udgiftstyng-den og evt. overhyppighed som retningspil for fordelingen af udgifterne på fremmede på den ene side og øvrige udlændinge og danskere på den anden side.

Hvis målgruppen f.eks. udgør 12%, og tyngden ved sagsbehandlingen/plejen/servicen/taksten er 1,75, men hyppigheden[1] den samme, bliver forholdstallet f.eks. 12% x 1,75 = 21%. Her kunne det f.eks. dreje sig om en børnehave (se nedenfor). Vedr. bistandshjælpen har man flere gange tidligere oplyst præcist fra Århus Kommune til nyhedsbureauerne. Man skal være opmærksom på, at målgruppen har skiftende andele, fordi aldersfordelingen er så forskellig i fremmedgruppen i forhold danskernes. Således kan indvandrerne godt have 18% af børnehavebørnene selvom indvandrerne udgør 10% alt i alt.

I oktober 1998 oplyste Århus Kommune, at 2/3 af socialbedragerierne med bistandshjælpen udføres af indvandrere og asylanter, d.v.s. 67%, hvor målgruppeandelen var 10%. Det er 6,7 gange større samlet tyngde end svarende til deres andel af indbyggertallet på 10%. Hyppigheden eller udgiftstyngden [2], hvormed udlændinge optræder som bistandshjælpsmodtagere er godt 4 gange deres målgruppeandel, altså 40%[3]. Dermed kan det konkluderes, at udlændinges overhyppighed eller overvægt ved denne form for kriminalitet altså er 67/40 = 1,7.

Disse udgifter er alt i alt blevet afholdt. Nu vil vi så forsøge, om vi kan at danne os et skøn over, hvor mange af disse udgifter, der vedrører de fremmede. Af den funtionelle udgiftsfordelings 52 poster kunne vi nu pille enkelte ud for 1998:

Sikringsydelser: 197.826 mio kr. Den har ligeledes fået kursiv og fremhævet i tabellen fra Danmarks Statistik.

Går vi nu udfra, at de fremmede i gennemsnit modtager samme beløb som den gennemsnitlige danske bistandsklient, så bliver resultatet i følge socialministerens og Danmarks Statistiks egne oplysninger.... (men pas nu på, posterne i den funktionelle udgiftsfordeling er uens specificerede i Tiårsoversigtens forskellige udgaver fra år til år - bl.a. dette fremmer kamouflagen):

30% x 197.826 mio kr.= 59.347,8 mio kr eller 59,3 mia. kr. Eller skal vi bruge 26% (se uddrag af artiklel ovenfor). Nu skal vi så også huske, at de fremmede ikke har så stor en andel af gruppen i pensionist-aldrene.

Økonomiministeren har netop måttet indrømme, at de fremmede er 3½ gange så ofte arbejdsløse som danskerne i gennemsnit. Er det så (med de 6%?) 3½ x 6% x 71.196 mio. kr. = 15 mia. eller skal vi regne 3½ x 10% x 71.196 mio. kr.?

Arbejdsløsheden opgøres og præsenteres også helt vildledende i Danmark. Tryk:

Tryk tilbage, når du har læst.

På samme måde kunne resten af posterne i udgiftsfordelingen ovenfor behandles under skønsom hensyntagen til relevans, fasthed i forhold antal nydere, gruppeandel, hyppighed ved udgiften, og ressource-tyngden ved servicering af danske henholdsvis fremmede.

Vi ved f.eks., at de fremmede er mindst 3 gange hyppigere i fængslerne end svarende til deres andel. På de værste fængselspladser er 30-40% af de indsatte fremmede.

D.v.s. 3 x 6%, når vi endda holder os til socialministerens fremmedandel på 6%.

Vil du lige checke, at de 3 gange hyppigere nu også er korrekt, så tryk:

Tryk tilbage, når du har læst nok.

Såfremt tyngden – ressourceindsatsen - også er større ved en fremmed indsat skal dette selvfølgelig også udlignes. F.eks. bruges mange tolke og m.m.m. i hele rets- og fængselsvæsenet.

Århus Kommune regnede i sine budgetter med faktoren 1,75 gange større ressourceforbrug i børne-haveafdelinger med kun fremmede børn i 1989-1990.

Antager vi noget blot lignende gør sig gældende i fængslerne, hos politiet og resten af retsvæsenet bliver andelen af driftsudgifterne her måske 1,75 x 3 x 6% = 31,5%. Eller skulle vi regne 1,75 x 3 x 10%=52,5%

Er du i tvivl, om der bruges meget energi på fremmede i retssalene, så trykker du lige:

Tryk tilbage, når du har læst færdig.

Altså 10.957 mio kr x 0,315= 3,45 mia. kr. eller 52,5% x 10.597 mio.kr.

* * * * * * * *