Pensioneret professor og tidligere overvismand Anders Ølgaard svarede i stort opsat afskedsinterview i Jyllands Posten den 8. september 1996:

"Jeg befinder mig på midten af banen og er, hvad man kan kalde keynesianer."

Anders Ølgaard erklærer sig imod den fælles EURO. Tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer er ligeledes efter sin fratræden nu af samme tvivlsomme karat.

EU-modstanderen, den kendte, tidligere økonomi-skribent fra Berlingske Tidende Frank Dahlgaard, der blev løsgænger i folketinget, er altid på linie med de to ovennævnte. Med de fælles penge er der ulemper, hævder Dahlgaard i tidsskriftet Frihedsbrevet nr. 10 1996:

Vi kan ikke devaluere, skriver han. Skal vi da det, spørger jeg? Ændringer i pengemængden og renten bestemmes centralt. Der kan ikke køres med underskud for at sætte skub i en depressiv økonomi, skriver Dahlgaard også. Jamen, skal der da det, spørger jeg?

Nu skal det ikke glemmes - som antydet ovenfor - at uden keynesianismen som en slags religion, en udtryksmåde eller Münchhausens myter "blev man ikke noget ved musikken" i Danmark efter Den anden Verdenskrig. Dahlgaard må snart have skiftet hesten ud, hvis han vel at mærke kan trække den døde op af sumpen.

Jørgen Schleimann (tidl. MF) skrev følgende i Berlingske Tidende den 11. juni 1996:

"Regeringen fik jo ikke lov til fuldt ud at tilslutte sig den Maastrichttraktat, som lå færdigforhandlet og klar til godkendelse i de enkelte lande inklusive Danmark. Poul Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen fik i stedet besked på at finde hullet, hvor strudsen kunne gemme sit hovede. Det gjorde de så, og det skal de såmænd ikke have utak for. Lige så lidt som Jens Otto Krag bør klandres for, at han i 1972 lod os tro, at EF primært - eller næsten kun - drejede sig om økonomi. Løgn og bedrag skulle der til, for at Krag kunne få lempet os ind og for at Schlüter og Uffe kunne holde os inde."

Hvor slutter løgnen så, spørger Henrik Gade Jensen i Frihedsbrevet nr. 10 1996.

Ja, se Schleimann har et meget tungt kors at bære - det er måske stadig det samme - hvad med de tre andre? Schleimann mener fortsat, at Europa er vigtigere end Danmark. Det mente han i 1940-erne, i 1958 og også nu.

Så i foråret 1999 kommer den joviale John Iversen til. Nu skal han som tak for modtagelsen i Socialdemokratiet (han repræsenterede tidligere SF og var ansat hos tidligere EU-kommissær Ritt Bjerregaard) melde, at det drejer sig kun om en Europa-Stat. Ved at lade Iversen fortælle dette og køre med det i en valgkampen optil Europa Parlamentsvalget 10. juni 1999 får Socialdemokratiet taget pulsen sine vælgere.

Jeg håber i alt fald, at denne gennemgang gav noget af svaret på Henrik Gade Jensens kloge spørgsmål. Iversens interesse i diæt-fiflerier, uanset EU-perspektivet, har ingen relevans for vort formål.

*Jørgen Schleimann har eller har haft sæde i Den Trilaterale Kommission.