Information om Danmark

Statistisk Tiårsoversigt fra Danmark Statistik indeholder i 1999-udgaven et tema-afsnit med titlen Indvandrere i Danmark.

Vi har herfra ved enhver lejlighed bestræbt os på at løse de knuder, som de ledende her tillands ønsker Danmarks befolkningsudvikling beskrevet efter. Lad os da gøre det igen ud fra princippet:

Anita Lange, som er forfatter til artiklen, konstaterer til indledning, at antallet af personer i Danmark med udenlandsk baggrund er mere end fordoblet siden 1980.

Dette er korrekt, meget mere end fordoblet, kan vi tilføje.

Med begreberne indvandrere og efterkommere registreres f.eks. fremmede som efterkommere, men kun i første generation, selvom intet tyder på, at dette skulle være berettiget. Tværtimod er der de stør-ste problemer med de efterfølgende generationer.

D.v.s. bl.a. børn af de naturaliserede. De er ikke alle optalte som personer med en fremmed herkomst, men som danske statsborgere. Vi kan ikke længere rekonstruere det samlede befolkningsregnskab, fordi et ukendt antal fremstår på papiret med "ukendte forældre" (forældrene er enten døde før personnummer-registreringen, eller også er de fremmede). Hvis en person med dansk statsborgerskab f.eks. er født i Danmark, og der ikke findes oplysninger om vedkommedes forældre, så kan vedkommende være efterkommer af en indvandrer eller være dansker.

Sådan virker registreringen af borgere i Danmark.

Kategorierne indvandrere og efterkommere er ikke gangbare, sidstnævnte end ikke entydig, hvilket vi har understreget flere gange tidligere. Langt den overvejende del af de fremmede i Danmark (75%) er fra de mindre udviklede områder i modsætning til før indvandrings-boomet startende med den forræderiske 1983-lovgivning. Dette forhold tilskriver Anita Lange "den politiske situation i verden" (midt i sidste afsnit side 5). Vi hævder fortsat, at den politiske situation i Danmark er eller burde være om-drejningspunkt for, hvad der sker med Danmark.

Fødselshyppighederne igen: På side 6 tilsidst i 2. afsnit hævdes det, at kvinder fra mindre udviklede lande i Danmark nu føder 3,1 barn, mens de øvrige kvinder føder 1,7 barn. Det er nu morsomt at se, hvorledes det meste skrider. For ikke længe siden hævdede DS, at danske kvinder fødte 1,7-1,8 barn i gennemsnit. Nu er det så de øvrige – altså dem fra Danmark og øvrige fra de udviklede lande – der føder dette antal. Vi fastholder fortsat, at danske kvinder føder 1,3-1,4 barn. Dette er for længst fastslået af FN (i World Population Monitoring, se seneste eksempel på dokumentation i fodnoten på forsiden).

De fremmede føder flere end 3,1 barn i gennemsnit. Desværre er det jo ren matematik at bevise, at de nu anførte oplysninger ikke kan stemme. Sidste år brugte vi matematikken, og vi kom til det resultat, at de fremmede i konsekvens af det officielt oplyste måtte have ca. 20% af de fødende kvinder i Danmark. Jamen, så mange fremmede var her da heller ikke. Ergo, stemmer det officielt oplyste ikke!!

Herefter følger nogle afsnit om fordelingen af de fremmede på landets geografi. Så om hvordan de bor. I tabeller 2 og 3 anføres nogle oplysninger om husstandsstørrelserne blandt indvandrerne og opgørelser af familierne efter størrelse. Vi kan ikke tage stilling til disse tabeller uden henvisning til tilhørende pålideligt datagrundlag; men vi kan oplyse, at tallet 3,1 barn i gennemsnit pr. fremmed familie stemmer ikke. Længere er den ikke. Tabel 4 specificerer ud i hvilke typer af byggerier de fremmede har slået sig ned. Det skal vi heller ikke bruge en tabel for at se. Derefter følger der et afsnit om, hvor længe de forskellige udlændingegrupper har opholdt sig i Danmark.

Da der ikke er noget, der tyder på, at indlevelsen i det danske samfund fremmes med årene, og man fra officiel side end ikke kan opgøre det samlede antal fremmede her i landet korrekt, så er dette aspekt ved indvandringen af underordnet betydning. Det konstateres i artiklen, at "Mere end halvdelen af indvandrerne har endnu ikke været her i 10 år" (overskrift side 12). Ja, det måske rigtigt, men betyder det så ikke, at tilstrømningen har været og er voldsom? Jo, 30.000-35.000 nye hvert år enten som asylant-immigranter eller fødte her i landet. I den anden ende gøres nu 30.000 (inklusiv børnene) hvert år til danske papir-statsborgere. Herefter kan vi så sige, at antallet af fremmede i landet ikke vokser længere, selvom de fortsat strømmer kraftigere ind i Danmark, medens danskerne iøvrigt flygter.

Arbejdsmarkedet er det efterhånden blevet tradition at beskrive på en særdeles særegen måde. Ganske vist kom Danmarks Statistiks allerøverste chef økonomiminister Marianne Jelved hjem fra OECD med røde øren i efteråret og måtte lade medierne melde, at de fremmede var henved 3½ gange mere arbejdsløse end danskerne. Information om Danmark har bl.a. redegjort for denne kedelige historie i begyndelsen af november 1999 i Nyhedsbrev nr. 2:

"21/10 oplyste medierne, at de fremmede er 3½ gange mere arbejdsløse end danskerne. Det sidste stemmer dog ikke med "den dygtige økonomiministers" rapportering i 1998. Hun havde ladet de fremmede fremstår med en procentvis mindre andel af gruppen i arbejdstyrken – den andel af alle de fremmede, der tilbyder sig på arbejdsmarkedet – for at nå sit mystiske resultat på langt under 3½ gang mere. Derved ville arbejdsløsheden på 84 pct. (se nedenfor) blandt de fremmede blive meget mindre, troede hun. Desværre opdagede OECD svindelen fornylig ...ja, og IoD så det straks og berettede herom i 1998, men det sidste er jo lige meget. Vi fristedes til at spørge, om de fremmede, som således ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet ("de skulle stå uden for arbejdsstyrken"), da ikke modtager understøttelse? Men det gør de, og det er jo ikke så godt. Det er ulovligt".

Så når ledigheden for 25-49 årige indvandrere fra mindre udviklede lande angives til 24,6% i følge tabel 9, så skal dertil lægges, at erhvervs-frekvensen – den andel af alle fra samme gruppe, der står tilrådighed for arbejdsmarkedet – angives til fra 40,5 – 59,8% for henholdsvis fremmede kvinder og mænd i følge tabel 6. Når det drejer sig om danskerne angives de to sidstnævnte tal til 73,3 – 81,6 for henholdsvis kvinder og mænd i følge 2. afsnit side 15. Nu er der jo temmelig langt fra 40,5% til 73,3%; det er når vi tager de fremmede kvinder og de danske kvinder og så sammenligner, hvor stor en andel i de to grupper, der står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hvorfor alt det postyr? Jo, det er ikke sjovt at skulle meddele konsekvenserne af OECD's og IoD's rettelser i den danske ledighedsstatistik: Indvandrerne fra de mindre udviklede lande har i Danmark har en ledighed på 3½ x 24 pct.= 84 pct. De 24 pct. er den samlede ledighed blandt danskerne, dels ledige, der modtager offentlige dagpenge via a-kasserne dels bistandsklienter, som de alle bliver, når de ikke kommer i arbejde.

Nu venter vi blot på, at det fra officiel side hævdes, at de 32,8% (73,3%-40,5%) i forskel er fremmede pensionister. Det er de slet ikke. Men så kan vi også fortsætte historien om, hvorledes der udbetales pension og ydes hjemmehjælp til de fremmede, i strid med reglerne.

Meget tyder på, at de ansatte på Danmarks Statistik ikke retter ind og ændrer tidligere ubehagelige fejlmeddelelser, end ikke når deres allerøverste chef har måttet gøre det, ganskevist uden indrømmelse ved personligt fremmøde på tv-medierne.